Ejer du aktier nok?

 

Gennem min karriere har jeg arbejdet en del med investeringsrådgivere, som har haft ansvar for at hjælpe deres kunder med at placere deres opsparing i forskellige typer af investeringer. I særlig grad drejer det sig om aktier, erhvervsobligationer, realkreditobligationer og statsobligationer. De to første aktivklasser anses normalt for at være risikable, mens de to sidste anvendes til at reducere risiko og udsving i kundernes porteføljer.
Når man sammensætter en langsigtet portefølje, bør man selvsagt gøre sig overvejelser om sammensætningens samlede udsving og mulighederne for store tab, men man bør i mindst lige så høj en grad fokusere på udfaldsrummet ved investeringsperiodens udløb – det vil ofte sige, når kunden pensioneres og skal begynde en nedsparing.
Det har ofte slået mig, hvor meget vægt investeringsrådgivere lægger på at dæmpe udsvingene i porteføljerne ved at holde andelen af aktier og erhvervsobligationer relativt lavt – selv for risikovillige investorer med lang tid til pensionering. Investeringsrådgiverne udfører normalt et godt og vigtigt stykke arbejde, men efter min mening overser mange af dem et vigtigt element i deres rådgivning.
Et eksempel kan forhåbentlig illustrere min pointe. 10-årige, danske statsobligationer handles på nuværende tidspunkt til en rente på cirka 0,2%. Over en tiårig periode bliver dette med renters rente til et samlet afkast på kun 2%. Til sammenligning vil en bred portefølje af globale aktier formentlig give et sted mellem 4% og 6% årlig over en tilsvarende periode, hvilket med renters rente (men eksklusive skat) minimum vil svare til 48% i samlet afkast. Hvis aktier i stedet giver 6%, hvilket er tættere på et langsigtet, gennemsnitligt afkast, vil investorerne i stedet over hele perioden have udsigt til et samlet afkast på 80%.
Med andre ord er det en meget væsentlig forskel på afkastene fra henholdsvis aktier og obligationer, og denne forskel er så stor, at det ikke kan retfærdiggøres at have en meget lav andel af aktier med henvisning til, at de har store udsving i deres afkast.
Faktisk har danske investorer med en bred, global aktieportefølje de sidste 50 år minimum 90% af tiden kunnet opleve et 10-årigt afkast, som var positivt. Det gennemsnitlige 10-årige afkast har desuden ligget på 209%, hvilket er langt højere end, hvis investorerne i stedet havde investeret i forskellige typer af sikre obligationer – og dette er endda mestendels sket i en periode med faldende renter, som har medvirket til at understøtte obligationsafkastene.
Aktieinvestorer betales for at løbe en risiko, og investorer i sikre obligationer straffes for, at de med deres valg har demonstreret et krav om, at de til enhver tid vil kunne sælge deres investering uden at bekymre sig om risikoen for, at udstederen af obligationen kan gå konkurs.
Det er klart, at ens portefølje skal afspejle, hvornår man ønsker at kunne råde over værdien af sine investeringer, men langt de fleste danskere med mere end 10 år til pensionering vil selv på et tidspunkt med ret dyre aktiemarkeder kunne se frem til et væsentligt højere afkast fra den del af deres portefølje, som er investeret i aktier end den del, som er investeret i diverse obligationer.
Investorer skal stole på, at historien gentager sig, og at de vil blive belønnet for at løbe risikoen. De skal med andre ord acceptere, at deres afkast kan svinge, og de skal indse, at dette er en uundgåelig, men også knap så relevant konsekvens af en stor aktieandel. Hovedsagen er, hvad deres investeringsdepot er værd, når de skal pensioneres.
Misforstår mig ikke. Det er ikke altid en god ide at have en stor eksponering til aktiemarkederne. Eksemplerne fra IT-boblen og kreditkrisen skræmmer. Men når det drejer sig om danske porteføljers gennemsnitlige aktieandel er det alligevel mit indtryk, at den er for lav.

David Bakkegaard Karsbøl

 chefstrateg, Sparinvest

Når man ser tilbage på aktiemarkedet i 2018 er det bemærkelsesværdigt, hvor afgørende de sidste måneders aktiekursudvikling kom til at præge årets resultat og dermed ens opfattelse af situationen. Siden oktober er flere markeder således faldet mere end 10 %. En tendens der også har smittet af på vores performance.

Det forhold, at man senest har oplevet en meget dårlig udvikling indebærer ofte, at man har en tendens til mentalt at forlænge denne udvikling ind i fremtiden – ukritisk og mindre objektiv end de givne omstændigheder tilsiger. Dette kan påvirke ens evne til at positionere sig rationelt og hensigtsmæssigt i aktiemarkedet fremadrettet og er et forhold, som vi er meget opmærksomme på i vores arbejde!

Da vi gik ind i året, forventede vi et afkast på 8-13 % til vores kunder i 2018. Vi antog, at dette ville komme fra 3 % i udbetalt udbytte og 10 % aktiekursstigninger, som følge af 5-10 % vækst i virksomhedernes indtjening. Realiteten blev, at de globale virksomheder gav ca. 3 % i udbytte, og at deres indtjening er steget ca. 10 %. Isoleret set ganske tilfredsstillende og som forventet.

På trods af dette er flere aktiemarkeder faldet med mere end 15 % fra toppen, som følge af politisk usikkerhed og frygt for amerikansk recession, samt lavere kinesisk vækst og alle markeder endte med negative afkast.

De mange markante udsving gennem året gjorde det svært at navigere og vi er selv skuffede over dette års resultater. Udsvingene medførte, at vi i år performede lidt ringere end vores sammenlignelige indeks – i modsætning til de sidste par år, men f.eks. set over en tre årig periode, har vi fortsat skabt positive resultater og outperformet markedet.

Fremadrettet forventer vi, at der vil falde ro om flere af de politiske elementer, der har dannet baggrund for den megen uro. Det være sig i relation til ”handelskrigen” og ”Brexit” og senest den amerikanske administrations nedlukning på grund af budget forhandlinger, der trækker ud. I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at der er ingen vindere, såfremt der ikke findes løsninger på mange af disse områder, hvilket tilsiger, at der vil blive fundet løsninger eller kompromiser.

Aktiemarkederne formår gennemgående at lægge politiske hændelser bag sig som f.eks. den italienske krise, der nu er løst med et forlig, ”Ukraine krisen”, Uroen om Nord – og Sydkorea m.m..

I relation til recessionsfrygt er der intet, der tyder på at recession er nært forestående, når vi gennemgår en række af de klassiske recessionsindikatorer. Væksten er stærk globalt set, der er god jobvækst og beskæftigelse. Der er stigende lønninger og investeringer, og der er gode indtjeningsforventninger til virksomhederne. Således forventes de globale virksomheders indtjening at stige med ca. 8,4 % i 2019, til gavn for aktionærerne.

Vi forventer, at vi har de fleste rentestigninger bag os i USA, og at ECB´s rentepolitik fortsat vil lempelig langt ind i 2020, hvilket burde understøtte aktiemarkedet i den kommende tid.

De seneste kursfald har medført, at såvel de amerikanske- som de europæiske aktiemarkeder nu er prisfastsat som de var tilbage i 2013, eller med andre ord halvvejs inde i opsvinget. Nu handler de Europæiske aktier ca. 15 % billigere i forhold til det gennemsnitlige niveau over de sidste 20 år. Dermed er der med de seneste kursfald priset et negativt og frygtsomt scenarie ind i aktiekurserne. Et scenarie vi ikke ser foran os. Der vil komme tider, hvor det er passende at være bekymret for aktier, men det er ikke nu!

Det er aldrig hensigtsmæssigt at forlade aktiemarkedet helt i urolige tider. Ofte får man de største kursstigninger i forbindelse med vendinger, og dette kan afgørende påvirke ens langsigtede afkast negativt ved ikke at være i aktiemarkedet. Historien viser at aktiemarkedet stiger i 90 % af tiden, fordi virksomhederne generelt fortsætter med at tjener penge hver dag – også gennem kriser.

Den megen uro til trods, vurderer vi fortsat, at aktiemarkedet er det mest attraktive investeringsobjekt blandt de gængse investeringsobjekter. Den lavere prisfastsættelse, fortsat god indtjeningsevne samt en overgjort politisk – og makroøkonomisk frygt gør, at vi forventer et positivt afkast igen for 2019.

Obligationer giver fortsat intet afkast, og der er stigende risiko for en boble i obligationsmarkedet – specielt blandt de såkaldte virksomhedsobligationer, hvilket vi vil advare imod.

Vores strategi ind i 2019 er forbundet med nogen forsigtighed og med fortsat udgangspunkt i vores ”valueorienterede” investeringstilgang. En strategi vi historisk har skabt gode resultater med. Vi mener, at denne investeringstilgang vil få fornyet opmærksomhed i de kommende år, efter at have været sat lidt i baggrunden af mere momentum – og vækstorienteret investeringsstrategier. Strategier der senest har været under massivt pres. Vi forsøger at imødekomme uro og selskabsmæssige udfordringer m.m. ved at sprede vores investeringer blandt forskellige brancher og i selskaber med forskellige karakteristika.

Vi vil fortsat strategisk benytte likviditet som taktisk bolværk, når der er situationer, der tilsiger det.

Vi har gennem nogen tid analyseret markedet for produkter og strategier, der genererer indtjening i faldende markeder og ser muligheder for på et tidspunkt at inddrage dette i vores strategi.

Afslutningsmæssigt vil vi gerne pointere værdien af, at vi primært investerer i meget likvide aktier i store børsnoterede selskaber, hvorved vi nemt kan realisere investeringerne, hvis vi måtte ønske det. Dette skal ses i lyset af, at det er blevet meget populært at investere i ejendomme, kapitalfonde og infrastrukturprojekter m.m.. Aktiver der er kendetegnet ved at være illikvide og svært omsættelige, ikke mindst i urolige tider.

Endeligt vil vi gerne opfordre alle, der måtte have spørgsmål vedrørende deres risikoprofil eller andet om at kontakte os, når det måtte være belejligt, så vi kan drøfte det telefonisk eller aftale et møde.

 

Mange hilsener og godt nytår

 

Claus N. Sørensen og René Spurré

FormueFyn Fondsmæglerselskab A/S

 

Claus N. Sørensen

65 91 95 91

 

René Spurré

40 27 31 94

"Ejer du aktier nok ?"
Ejer du aktier nok?   Gennem min karriere har jeg arbejdet en del med investeringsrådgivere, som har haft ansvar for at hjælpe deres kund
"Formuefyn orienterer"
Når man ser tilbage på aktiemarkedet i 2018 er det bemærkelsesværdigt, hvor afgørende de sidste måneders aktiekursudvikling kom til at præge å